Infostander
Lej en eller flere infostandere og skab synlig og professionel kommunikation i byrummet – præcis dér hvor din målgruppe færdes. Infostanderen er det foretrukne valg til kampagner der skal nå borgere, besøgende og forbipasserende i det offentlige rum.
Med en plakatflade på 100 x 140 cm og en solid aluminiumsramme monteret på en stabil betonfod er infostanderen designet til at stå stabilt og synligt – selv i kraftig blæsevejr. Den er vandalsikret og egnet til helårsbrug, og kan opstilles og flyttes efter behov i takt med at kampagnens fokus skifter.
Beskrivelse
Lej professionelle kampagnestandere til outdoor kommunikation
Vi klarer det hele – du leverer grafikken
Når du lejer infostandere hos Gadegrej får du en komplet løsning hvor vi håndterer alt det praktiske. Vi producerer og monterer plakater og foliemateriale, kører ud og opstiller standerne på de aftalte lokationer, og henter dem igen når lejeperioden er slut. Din opgave er at levere den færdige grafik og sørge for de nødvendige tilladelser til opstilling i det offentlige rum – resten klarer vi.
En løsning til det komplekse og det langsigtede
Infostanderen er ikke et standardprodukt med en fast pris – det er et fleksibelt kampagneredskab vi skræddersyr til netop dit projekt. Vi leverer alt fra enkeltopstillinger til større installationer med mange enheder fordelt på tværs af flere lokationer, og vi kan håndtere både kortvarige kampagner og lejeaftaler over måneder eller et helt år.
Vi har blandt andet leveret over 20 infostandere til Region Hovedstaden og Rudersdal Kommune i forbindelse med en større mobilitetskampagne om delecykler og delebiler – opstillet ved trafikknudepunkter og i bybilledet over en periode på 12 måneder. Vi har desuden leveret knap 40 infostandere til festivalen Historiske Dage – fordelt på tværs af Frederiksberg og Københavns Kommune i en kompleks logistisk operation med opstilling og nedtagning på mange forskellige lokationer.
Typiske anvendelser
- Kommunal borgerinformation – byggeri, infrastruktur, nye trafikløsninger
- Kulturelle events og kampagner i byrummet
- Festivaler og midlertidige udstillinger
- Oplysningskampagner fra regioner og offentlige institutioner
- Visuel kommunikation ved trafikknudepunkter og centrale pladser
Sådan arbejder vi
Prisen afhænger af antal enheder, lejeperiode, lokationer og øvrige ønsker til opstilling og service. Kontakt os for en uforpligtende dialog om hvad vi kan gøre for netop dit projekt.
Specifikationer
- Plakatmål: 100 x 140 cm (2 flader)
- Konstruktion: Aluminiumsramme på betonfod
- Vandalsikret og egnet til helårsbrug







